FØDSEL I BALANCE
WEBSITE, VISUEL IDENTITET
Linnea kom til mig med et ønske om at få opdateret sin daværende hjemmeside. Hun følte ikke, at hjemmesiden afspejlede hendes virkomhed og hendes person, og hun var ikke tilfreds med hverken forsiden eller opbygningen generelt.
Linneas største problem var, i korte træk, at det hele rodede rundt, og hun havde mistet overblikket. Hun havde ikke selv styr på sin hjemmeside eller nogen idé om, hvor hun skulle starte.
Således handlede noget af denne opgave også om at give Linnea tekniske redskaber og troen på, at hun godt selv kan.

OPGAVEN
Vi startede med at definere opgaven.
Hvad betyder det egentlig, når Linnea synes, siden er ‘rodet’? Hvad er det, hun ikke kan lide ved det nuværende design?
Vi skulle helt ind til kernen i problemet for at kunne arbejde på en bedre løsning.
Oprindeligt var Linneas ønske at opdatere den daværende hjemmeside, men med min vejledning blev vi enige om at starte forfra på et nyt domæne, da det alligevel var planen på sigt.
Løsningen
Kunde: Fødsel i Balance v. Doula Linnea

Hjemmesidedesign

Visuel identitet

Vejledning i opsætning af hjemmeside

+10 sider

Billeder

WordPress opbygning

Divi builder

Cookienotifikation

Basis SEO

Responsivt website

Vejledning i billedredigering
Linnea er doula og tilbyder meget personlige behandlinger og services, så selvfølgelig skulle hjemmesiden afspejle dette.
Den visuelle identitet blev skabt udfra et ønske om at adskille sig fra konkurrenternes ofte meget lyserøde og feminine udtryk, uden at fravige så meget, at kunder ikke kan afkode budskabet.
Samtidig ønskede vi fokus på kerneydelserne og hvordan de skulle opfattes. Det blev til et lyst og luftigt layout med klare, friske farver, der spiller flot sammen. Stadig lidt klassisk ‘feminint’, men med knapt så meget lyserødt.
Der er lagt et stort arbejde i at få lavet en ny opbygning af hjemmesiden, der var overskuelig både for besøgende og for kunden. Den gamle hjemmeside var rodet og lavet lidt tilfældigt, så med den nye opbygning har Linnea fået overblikket tilbage.